23948sdkhjf

Bestyrelsesformand hylder sin danske direktør efter milepæl

- Da han begyndte, bestod Rema 1000 Danmark af 3000 mennesker. I dag er vi over 17.000. Rema 1000 er vokset ind i hverdagen for danske familier, og er blevet et af landets stærkeste brands.

Sådan skriver Ole Robert Reitan, adm. direktør i Reitan Retail, bestyrelsesformand i Rema her i landet og medejer af den familieejede norske detailgigant Reitan, på Linkedin.

"Han" er Rema 1000 Danmarks adm. direktør Henrik Burkal, og anledningen er, at Henrik Burkal 1. maj har stået i spidsen for den norskejede franchisekæde i Danmark i 20 år - et usædvanligt langt stræk i en dagligvarebranche, hvor mange topfigurer vil have skiftet job mellem de forskellige aktører flere gange.

- Henrik har ledet denne udvikling med en urokkelig tro på franchisemodellen og de mennesker, der står i butikkerne hver dag – butiksansatte og købmænd med et bankende hjerte for deres lokalsamfund. Han har holdt fast i det, der gør os unikke: Vi skal være små, lokale og tæt på vores kunder, lyder det i Ole Robert Reitans hyldest.

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075